Overgangen fra børnehave til skole
Børn starter i børnehaveklasse i det år, de fylder seks år. I efteråret før skolestart tilbyder vi en SPU – en skoleparatheds vurdering. Denne giver en indikation af, hvad vi sammen med jer som forældre med fordel kan have særligt fokus på i den sidste tid i børnehaven. I den forbindelse inviterer vi til en samtale, hvor vi drøfter barnets styrker og udviklingspunkter.
Vi har et tæt samarbejde med vores distriktsskole, Sdr. Vang Skole. Det betyder blandt andet, at vi besøger skolen sammen med børnene før skolestart, og at vi laver en intern overlevering, så børnene får den bedst mulige overgang til deres nye hverdag.
Som en del af denne overlevering udfylder vi et "oplysningsskema ved skolestart"-skema. Det består af en forældredel og en pædagogisk del, som vi udfylder her i børnehaven.
I Kolding Kommune arbejder vi med glidende overgang fra 1. April.
Du kan læse mere om glidende overgang her: Glidende overgang